Tre muligheder for at få en flot og velfriseret have

Hvis du gerne vil have en have, hvor kanterne er skarpt trukket op, har du en række forskellige muligheder. Vi kommer ind på tre af dem her. Dine muligheder kommer meget an på, hvor meget tid du gerne vil bruge i haven – det er meget forskelligt fra person til person. 

Denne artikel er skrevet med inspiration fra lyngeshop.dk, der har et stort udvalg af artikler til haven, blandt andet græskanter der kan hjælpe dig med at få nogle flotte og snorlige kanter i din have. 

1. Græskanter

En græskant er en kant af metal, som du stikker ned mellem dit bed og græsset. Det er med til at gøre, at du nemt kan adskille de to. Du behøver derfor ikke at bruge mange timer på at få dit bed til at få den perfekte lige kant, som du leder efter. 

Du kan vælge mellem græskanter i flere forskellige farver. Det kan være en galvaniseret stålplade, der bliver ved med at have sin flotte stålgrå farve. Det kan også være ubehandlede stålplader. De vil med tiden ruste, hvilket dog kun gør, at de får et meget flot rustrødt ydre. De kan sagtens holde i mange år fremover. 

2. Små sten kan give flotte kanter

En anden mulighed er, at du bruger små sten til at skabe dine skarpe kanter med. Stenene er gode til at holde ukrudt væk, da det er svært for ukrudtet at vokse op igennem. Derfor kan du nemt holde det væk. 

Det kan dog kræve en del rivning af stenene at holde dem pæne og sikre, at du har nogle skarpe kanter. Hvis du ikke vil have arbejde med at rive, er det måske ikke den bedste løsning for dig. 

Hvis du meget gerne vil have små sten i din have, kan en løsning være, at du bruger græskanterne til at holde styr på dem, så du nemt kan få de helt lige kanter uden at skulle bruge meget tid på det. 

3. Knofedt og hårdt arbejde giver flotte kanter

Hvis du ikke har noget imod hårdt arbejde, er det selvfølgelig også en mulighed, at du bruger det til at få flotte lige kanter. For det kræver som regel noget arbejde, når du skal holde kanterne på et bed snorlige. Særligt hvis det er et rundt bedt. Der kan det være svært at komme rundt med græsslåmaskinen. 

Det er derfor ikke underligt, at der er mange, der vælger den meget nemmere løsning med at sætte græskanter op. På den måde kan de bruge deres energi andre steder i haven. 

Emilie Ann Jacobsen