Categories: Bolig

Boligsalg under coronakrisen: Hvordan skal du forholde dig?

Corona-epidemien har på kort tid indtaget det danske samfund og vendt op og ned på vores hverdag. Den smitsomme virus er en global fjende, og det er uundgåeligt, at den vil komme til at få betydning for boligmarkedet.

For dig der er boligejer, sætter det nok nogle tanker i gang. Måske overvejer du at sælge, men er i tvivl, om det er en god idé midt i al corona-kaosset? Ingen ved, hvor længe krisen vil vare, og mange fristes nok til at bremse al aktivitet, hvad enten det gælder salg eller køb af boliger. Endnu kan krisen dog ikke aflæses på boligmarkedet, så måske kan det være fornuftigt at få sat gang i et salg nu, inden priserne risikerer at falde. Er du interesseret i at vide, hvad du kan tjene på dine mursten, hvis du sælger i dag, kan du beregne hvad din bolig er værd.

Boligmarkedet er robust
Selvom der ikke skal herske nogen tvivl om, at coronavirussen sætter dagsordenen i hele verden lige nu, så kommer den på et tidspunkt, hvor de danske boligpriser aldrig har været højere. Hvis du står i en situation, hvor du overvejer at sælge dit hus, kan det derfor være en god idé at gøre det nu, mens priserne stadig er på sit højeste. Venter du for længe, risikerer du, at markedet dykker kraftigt.

I 2019 bragede boligsalgene derudaf til svimlende priser, og boomet er også fortsat ind i 2020, hvor man i januar kunne se stadigt stigende boligpriser. Når det endelig skal være, så har coronakrisen indtrådt de danske grænser på et tidspunkt, hvor den danske økonomi står bomstærkt og derfor er bedre rustet til at modstå corona-epidemiens rasering. Der kan derfor være god grund til at sætte salgsskiltet frem nu, i stedet for at vente og dermed risikere markante prisfald.

Dalende aktivitet kan være kortvarig
Enhver boligejer, der går med tanker om salg af sin bolig, vil naturligvis gerne undgå den frygtede liggepest. Lige nu oplever boligmarkedet naturligt nok en lavere aktivitet, grundet coronavirussen og de tiltag regeringen har lavet i kampen mod virussen. Det skaber en usikkerhed hos køberne, der måske vil udsætte deres planer om boligkøb.

Ved hjælp af online fremvisninger kan vi dog stadig holde gang i aktiviteterne, og danskere har næppe haft så meget tid som nu til at gå på boligjagt på nettet. Derfor behøver du ikke nødvendigvis at droppe dine overvejelser om hussalg med det samme. Den dalende aktivitet betyder nemlig også at færre huse sættes på markedet, hvilket øger dine salgschancer. Samtidig er der flere økonomer og ejendomsmæglere, der forventer, at en eventuel nedgang i økonomien kun vil være kortvarig, da Danmark er godt klædt på til at håndtere en nedtur.

Selvom ingen sidder inde med svaret, er der alligevel noget, der tyder på, at en mulig negativ effekt på boligmarkedet vil være kortvarig, hvorfor lange liggetider måske kan undgås. Uanset hvordan man vender og drejer den, så har de danske boligpriser aldrig været højere end de er nu. Du kan derfor overveje at sælge nu, mens priserne er på toppen, frem for at vente nogle måneder, hvor priserne måske allerede er faldet betragteligt.

admin

Share
Published by
admin

Recent Posts

Hvordan renser du bedst dine tagrender

Tagrenderens har givet mange husejere hovedpine. Især hvis du bor i et område med mange…

1 år ago

Få et smukt hjem med Newyorker gulv

Et Newyorker gulv kan i den grad være med til at give dit hjem en…

2 år ago

Køb den perfekte klippemaskine til din hest hos Thordal

Hos Thordal finder du et solidt udvalg af klippermaskiner til dyr og deriblandt en klippemaskine,…

2 år ago

Aquasonic gel til den trygge ultralydsscanning

Hos Ekkomed kan du finde den anerkendte og kvalitetssikrede aquasonic gel, som bruges til ultralydsscanninger.…

2 år ago

Professionelle injektionsnåle

Når det kommer til alle procedurer indenfor den medicinske verden er det vigtigt at have…

2 år ago

Optimér din basisgarderobe med By Basics

Ønsker du at opgradere din basisgarderobe med stilrene items som bluser, huer, cardigans, nederdele og…

2 år ago