Mange kvinder og mænd går op i at have flotte og velplejede negle. At pleje sine negle jævnligt giver et flottere look og en bedre hygiejne. Neglene kan også pyntes, og betragtes af mange som en accessory til deres outfit. Vil du have glæde af dine neglelak i længst mulig tid, skal du bruge en neglelak der holder.

Der findes tusindvis af forskellige neglelakker på markedet, og det kan være svært at finde hoved og hale i dem. Prisspændet går fra meget billige lakker, til dem, de fleste kun drømmer om at købe. Men heldigvis er der masser af gode muligheder mellem de to ekstremer.

For neglelak gælder det som for så mange andre skønhedsprodukter, at prisen afspejler den kvalitet, du finder på ingredienslisten. Det kan altså være en fordel at springe de allerbilligste lakker over, når du shopper – de er oftest kendetegnet ved en stærk lugt af skrappe kemikalier.

Til en fornuftig pris kan du finde neglelakker, der har gode ingredienser, som plejer dine negle, og som holder til de daglige udfordringer, neglene udsættes for.

Nøglen til holdbar neglelak er korrekt påføring

Selvom ingredienslisten betyder meget, har påføringen af lakken også indflydelse på holdbarheden. Der er flere trin i en god lakering end blot at hive lakken frem og male.

Først og fremmest bør du sørge for, at dine negle er velfilede og velplejede. Det giver neglelakken de bedste vilkår for at hænge ved. Du kan med fordel fjerne bakterier og fedt med saniteringsvæske.

Dernæst bør du altid huske at bruge en basecoat. Basecoaten påføres i et enkelt tyndt lag, og skal tørre helt, før du påfører farven.

Når farven skal på, er det en god idé at ryste flasken inden – det forlænger levetiden. Farven lægges i to tynde lag, som begge skal tørre helt, før du påfører det allersidste lag – topcoaten. Nu er du klar til at nyde dine nye negle!