Kalenderen siger sommer, men vejret i Danmark er ikke altid enig, derfor vælger rigtig mange at pakke campingvognen eller teltet for at tage syd på. De fleste ved, at det kræver en campingvogn og et fortelt, før man er professionelt kørende, men du behøver ikke at købe udstyr som en eller anden fastlægger, men der findes stadig mange fede gadgets, som kan være med til at gøre campingturen lidt mere behagelig.

Lamper og højtalere i et

Der findes rigtig mange flotte campinglamper, som er handy at have med på ferien. Her er der mange, som vælger en lampe, der ikke er for stor, men hvor der samtidig er et håndtag, så du kan tage lampen med dig på farten.

Men hvis det ikke er nok for dig, så findes der også lamper, hvor der er indbygget ledningsfrie højtalere i, så kan du direkte fra telefonen sætte fut i stemningen med noget godt musik.

Kolde drinks er et must også på ferien

En varm øl eller sodavand kan være svær at få ned, og campingvognens køleskab er ikke altid det største. Derfor kan det være en god ide med en jordnedkøler. Her kan der være op til 24 dåser, så du altid har en kold øl ved hånden.

Sådanne jordnedkøler kan veje omkring 12 kilo, hvilket er værd at overveje, da tingene i din campingvogn ikke må veje for meget.

Strøm til telefonen kan ikke undværes

Med et begrænset antal stikkontakter kan det være svært at få strøm til al den elektronik, som man har brug for. Derudover så kan det være en god idé at sørge for klimavenlig strøm også i campingvognen, og her kan solceller være en idé til at hjælpe med opladningen af telefonen.

Solcellerne hverken vejer eller fylder for meget, og det kan være en god erstatning for den klassiske powerbank.