Det er en sjov størrelse med briller og de associationer, der følger med.
Hvis man bruger almindelige briller, så er man angiveligt lidt af en nørd.
Har man en monokel på, så prøver man at se fin og aristokratisk ud.
Har man læsebriller, der hænger i en snor om halsen, er man gammel.
Men hvad hører egentlig med til det at bruge lupbriller?
Meget forenklet forklaret, så er lupbriller en enhed, der gør, at man har et parti briller på, der samtidig fungerer som forstørrelse i en så eksorbitant grad, at det overstiger den forstørrelse, man eventuelt vil opleve med et par almindelige briller.
Man kan lidt betragte det som at tage et mikroskop eller et forstørrelsesglas op foran brillerne, hvor det nok er forstørrelsesglasset, der er det rigtige element at sammenligne med her.
Mikroskopet forstørrer i sådan en grad, at hvis man havde et par briller på med samme styrke som et mikroskop, så ville det totalt forvrænge bærerens sanseoplevelse.
Men ved at have en lup på ens briller får man netop forstørret de ting, man kigger på, så man kan se detaljerigdomme, der ellers ville være svære at se med selv gode øjne alene, og så kan man bedre arbejde sig frem derefter.
Og netop i arbejdssammenhænge er der, hvor man ser, at lupbriller bliver benyttet.
Nu er lupbriller ikke udbredt i samme omfang, som de andre udgaver af briller er, da lupbriller ofte bliver brugt i kliniksammenhænge og ikke bliver luftet offentligt – der ville de simpelthen ikke være bevendte.
Men man kan dog godt påstå, at associationen med lupbriller er, at man må være en klog, uddannet person, der har brug for at bære disse briller.
Og det er da også ganske korrekt, for lupbriller bliver ofte benyttet af erhvervsprofessioner som tandlæger og kirurger.
Lupbriller er en praktisk anvendelsesform for disse professioner, der gør, at man kan få løst flere problematikker på samme tid: Man får forstørret det, man skal se; man får konstant forstørret det område, man har brug for, som man kigger på det, da lupbrillerne af gode grunde er synkroniseret med ens syn.
Og slutteligt har man hænderne fri til at arbejde med, om man så skal rense tænder på en patient eller operere på denne.
På den måde slipper man for at skulle koordinere med en assistent, at vedkommende hele tiden skal holde en lup op foran vedkommendes øjne og holde den i korrekt afstand, eller man behøver ikke selv holde på en lup eller have denne ændret og indstillet konstant, hvis den er placeret ved siden af en.